Katrine Tuborgh

- kærlighed til mad

Kærnemælks-kyllingeburger med kokosbacon og kål

Kærnemælks-kyllingeburger med kokosbacon og kål

Oven på denne kyllingeburger, har jeg drysset mit nye ynglings drys. Kokosbacon

Du kan bruge det som her i en burger, på en salat, en suppe eller i en sandwich. Husk at lave store portioner, herhjemme bliver det som regel  spist som snack direkte fra ovnen.

Til 4 personer 

KYLLINGEN 

4 kyllingebryster
1⁄2 liter kærnemælk
200 g mel (hvedemel eller fedtreduceret mandelmel)
1⁄4 tsk. cayennepeber
1 tsk. sød paprika
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. løgpulver
1 tsk. oregano
2 tsk. flagesalt
friskkværnet peber
1 l fritureolie (f.eks.
raps- eller solsikkeolie)
1⁄4 spidskål i tynde strimler 2 store tomater i skiver

 

Hæld kærnemælk i en skål, bank kyllingebrysterne flade, og lad dem gerne trække mindst 2 timer i kærnemælken. Bland mel og alle krydderier godt sammen i en anden skål. Dyp kyllingen i melblandingen, og fritér den i olien ca. 10 minutter ved 160 grader. Brug et stegetermometer eller endnu bedre en fritøse for at holde øje med oliens temperatur. Den skal være så konstant som muligt; derfor skal du ikke stege for mange stykker kylling ad gangen.

Når kyllingekødet er stegt, bygges burgeren ved bordet med den slags bolle, du helst vil have , f.eks. disse lækre grøntsagsboller.

KOKOSBACON 

1-2 spsk. kokosolie
1 spsk. vand
1 tsk. røgsalt
1 spsk. tamari eller soja
1 tsk. røget paprika (kan udelades)
3-4 dl kokos i flager

Varm ovnen op til 160 grader. Smelt kokosolie i en gryde. Tilsæt vand, røgsalt, tamari/soja og røget paprika. Bland det hele godt, og vend kokos ager i væsken, så de tager farve fra den.Læg bagepapir på en bageplade, og hæld kokos ager på. Bag dem 20-25 minutter, og vend dem hvert femte minut. De brænder let på, så hold godt øje med dem.Lad de sprøde kokos ager køle af, og opbevar dem i en lufttæt beholder. De kan holde op til en måned – hvis du ellers kan holde dig fra dem!