Katrine Tuborgh

- kærlighed til mad

Omelet-tid

Åhhh, hvor jeg elsker omelet – og det er jo meget heldigt.  Masser af protein til frokost er nemlig en rigtig god måde for mig til at blive klar til sommeren og omelet er for mig verdens nemmeste frokost. Den kan laves dagen før eller fra morgenstunden og tages med på job. Den kan fyldes og toppes med så mange skønne ting der giver smag, krydderurter, frugt, grøntsager, fisk og kød.

Jeg har spist omelet næsten hele denne uge og du får billeder og opskrifter ( hvis man kan kalde det sådan!) på 3 af dem.

Grundopskrift:

3-4 økologiske æg
salt og friskkværnet peber
1 spsk. kokosfløde eller skyr ( hvis du spiser det. Jeg gør det af og til) helst økologisk.
kokosolie til stegning

Pisk æg, salt og peber godt sammen. Tilsæt kokosfløde eller skyr. Det skal ikke piskes helt ud, men må gerne klumpe lidt.
Tilsæt evt. dele af kød, grøntsager o.s.v. direkte i æggemassen eller når den er hældt ud på den varme pande. Bag ved middelvarme under låg til ægget er helt gennembagt. Drys med masser af smagsforstærkere.

Forslag til variation

Cajuns style:

5-4 halve meget modne tomater
finthakkede løg ( evt, blancheret)
oksepølse ( økologisk ) i tynde skiver
1 håndfuld rejer
grøn peber
cajunmix fra Urtekram

omelet 2Den grønne:

1/2 avocado
1 kiwi
grønne asparges (de er allerbedst lige nu i maj/juni!)
babyspinat
hvidkål, fintsnittet
tun (f.eks. den gode på glas fra fra Aarstiderne, Superbrugsen eller Kvickly)
ærteskud til pynt
dryppes med lidt olie og granatæble balsamico (Urtekram laver en dejlig version)

Omelet 1

Den hurtige:

agurk
ramsløg eller basilikum ( hvis du har masser af tid kan du jo lave en pesto ;)
rejer
hvidløgspulver (Urtekram)
hjertesalat

Eller lige det du har i dit køleskab!

P.S. Du må meget gerne komme med andre gode forslag til omeletfyld nedenfor.

Tak.