Katrine Tuborgh

- kærlighed til mad

Rom er ikke en stenaldermad-by men det kan godt lade sig gøre at spise naturligt

30 mar 2014
Rom er ikke en stenaldermad-by men det kan godt lade sig gøre at spise naturligt

Jeg har lige lyst til at skrive til dig og dele mine oplevelser  fra min familietur til Rom.

Først og fremmest har det været en fantastisk oplevelse at besøge byen for første gang. Den viste sig fra sin temmelig våde side i det, det regnede 3 af 4 dage, men hvor er det dog en fasinerende by.

Som familie har vi været i Italien før, og ingen bliver nok overraskede når jeg siger, at det er lidt af en udfordring at undgå brød og pasta i Rom. Og lad det være sagt med det samme, det gjorde vi heller ikke!

Morgenmaden hos vores super venlige og hjælpsomme værter på deres, mildest talt idylliske og meget charmerende BED & BREAKFAST “ Villa Magnolia” var et hvert brødhungrende barns drøm.

På dag 1 spiste jeg lidt af det hele ( crossanter, tærter og fine små frugttærter) samt en kop the. Det blev dog lidt for meget for systemet og på dag 2 og 3 valgte jeg at lave mig en  frugtsalat med skyr og drikke kogende vand med citronsaft, som jeg holder meget af og kun et enkelt stykke madtærte.

morgenmadvilla

Når brød og kage orgierne fra morgenmaden er overstået, bliver det faktisk meget nemmere derfra. Der er mange steder de serverer lækre fiskeretter, steak og salat eller skønne tilberedte grøntsager.  Her er et par bud:

Baylon cafe  Afslappet Hyggeligt når du køber drikkevarer kan du tilkøbe deres buffet for 3 € og den er lækker og stenaldervenlig.Jeg tog et billede af Emmas tallerken med rodfrugter, salat med fennekel og grape, grillede squash og æggekage. ( husk tomat på ristet brød er ikke stenaldermad) ;)

IMG_3931

Benito Via dei Falegnami 12-15, 00186 Rom ( desværre ingen hjemmeside) Maden var rigtig fin. Fiskeretter og kød. En god frokost cafe, helt klart et sted de lokale Romere går hen og spiser frokost.

Sidste aften var vi trætte af ” pizza” mad og spiste Japansk på Roma-hamasei .Det var lidt dyrt, men fint med en bordgrill og fade med friske grøntsager, skaldyr og kød. Oskar var grillmester.

Alt i alt var Rom ikke meget sværere end andre storbyer, når det gælder sund naturlig mad. Men det kræver selvfølgelig mere planlægning og tålmodighed.

Jeg er virkelig vild med kontrasten mellem ferie og hverdag. Vi gav den gas, drak sjusser og champagne, spiste is og god chokolade og blev igen klar over, at det ikke er sådan vi vil leve til hverdag. Og Emmas bemærkning ” mor jeg savner helt broccoli” på vej ud af flyet vel hjemme bekræftede mig i at det er fint at skeje ud på ferie og komme hjem igen til rigtig mad og hverdag.

 

 

 

 

No comment added yet, be the first one to share your idea.

Leave a Comment