Katrine Tuborgh

- kærlighed til mad

Rootza med kylling, grillet squash og pesto

25 feb 2014
Rootza med kylling, grillet squash og pesto

 

Rootza er en melfri pizzavariant. Den knaser ikke så meget som italieneren med hvede, men den smager virkeligt godt, og den kan tilberedes med lige de ingredienser, du holder af eller har klar i køleskabet. Jeg har valgt kylling her, men en god hjemmekogt, økologisk skinke,  hakket oksekød  eller måske knu grøntsager kan  gøre det. Vælg nogle få gode ingredienser, og hold det enkelt, så kan det kun blive godt. Rootza-grøntsags- bunde kan fryses ned og holde i et par måneder i fryseren. Tø ikke bunden op, men fordel tomatsauce og fyld direkte på den frosne bund, inden du bager den.

1 bund

1⁄2 groftrevet blomkål ELLER knoldselleri (ca 400 g) 1⁄2 groftrevet hvidkål
1 finthakket løg
3 æg

olivenolie
salt og peber
2 dl tomatsauce

Forvarm ovnen til 200 grader.
Rør rodfrugter grundigt sammen med æg, salt og peber, og fordel massen på en bradepande med smurt bagepapir. Pensl overfladen med olivenolie, og bag Rootza’en i ovnen ved 150 grader i 45 til 50 minutter, eller til den er fint gylden i farven. Tilbered tomatsaucen, mens bunden bager eller brug færdiglavet tomatsauce.

Fyld

1 stor squash
300 g  stegt kyllingefilet
1 portion pesto, for eksempel persillepesto
1 håndfuld friskhakkede krydderurter (kan udelades)

Skær squashen i tynde skiver på langs. Pensl skiverne med olivenolie på begge sider, og steg dem på en forvarmet pande, gerne en grillpande.
Fordel tomatsaucen over bunden og derefter grillet squash, stegt kylling i strimler og pesto.

Bag Rootza’en færdig i 10-15 min ved 200 grader, og drys med krydderurter inden servering.

No comment added yet, be the first one to share your idea.

Leave a Comment