Katrine Tuborgh

- kærlighed til mad

Selleri og grøntkåls -suppe med kokosmælk

Selleri og grøntkåls -suppe med kokosmælk

Åh hvor er jeg vintertræt for tiden.

Det hele er gråt i gråt. Der skal ske noget indtil vi om to uger rejser et smut til Israel, for at besøge min svogers familie, får lidt sol på snuden og fejre min nieces Bat Mitzvah. Så hjælper det på humøret, at lave en suppe med masser af varme og smag fra fremmede himmelstrøg. Du skal virkelig give den gas med krydderierne her. Opskriften er meget “løs” så det er vigtigt at du selv er med og smager til efter dine smagsløg.

Here we go.

Til en stor portion skal du bruge.

2-3 spsk Olie/kokosolie eller klaret smør
2 spsk karry
1 mellem skrællet og meget grofthakket knoldselleri (selv brugte jeg bare rester fra en anden ret)
1-2 grofthakkede løg
hvidløg efter behov

3 håndfulde grofthakket grønkål
2-4 tsk.stødt ingefær
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk fennekelfrø
1 tsk stødt korianderfrø
ca. 1 l hønseboullion eller kogende vand
salt peber
1-2 dåser kokosmælk (kan eventuelt erstattes med boullion for at spare kalorier)
2 spsk fintrevet frisk ingefær
citronsaft
evt. lidt honning
frisk koriander til pynt, så meget du orker

 

Smelt fedtstof og brun karryen af i en stor, gerne tykbundet gryde og tilsæt knoldselleri, løg, hvidløg, 2 håndfulde hakket grøntkål og alle tørre krydderier. Brun disse ingredienser let, overhæld det hele med boullion/vand så det dækker. Kog knoldsellerien mør og en hel del af vandet væk. Mos knoldsellerierne groft, evt. med en kartoffelmoser. Tilsæt kokosmælk og revet ingefær og evt. mere boullion og smag til med citronsaft, salt, peber og evt. lidt honning.

selleri1

 

Bonusinfo. Knoldselleri og grønkål er billigt lige nu. Du kan bruge knoldselleri i virkelig mange sammenhænge. Har du brug for inspiration, prøv denne opskrift eller find flere opskrifter i min bog, Stenalderkøkken.