Katrine Tuborgh

- kærlighed til mad

Små søde spøgelser

Små søde spøgelser

Der bliver pyntet, sminket,  raslet og sunget hjemme hos os idag. Mine unger elsker halloween  og alle andre lejligheder til udklædning.
Her får du vores bud på et lækkert og festligt sundere indslag.

200 g dadler uden sten (f.eks medjol)
4 spsk kokosolie
1/2 tsk vanillepulver eller 1/2 stang frisk vanille
5-6 spsk kakaopulver (usødet)
100 g nødder ( f.eks. mandler macademia, hassel, valnødder, du kan også bruge kerner og frø)

Overtræk

2-3 spsk. kakaosmør
2-3 spsk. kokosolie
2-3 spsk. honning eller andet flydende sødt. ( ikke kunstig sødemiddel, please!)

Fyld alle ingredienser i en foodprocessor og kør det til en glat masse. Form massen til små toppe (spøgelser). Lad toppene tørre og afkøle i fryseren 10 minutter, medens du smelter kokosolie, kakaosmør og honning. Når blandingen er smeltet, køl den lidt ned og dyp de kolde spøgelser i den flydende topping. giv dine spøgelser øjne og mund og drys med kokosmel eller andet fint krymmel.

Når det ikke er halloween, kan du tilføje kakaopulver til overtrækket. Uhmmm – og er det kun til voksne, kan du tilføje rom eller anden spiritus.

De KAN holde sig 3 dage på køl, men det gør de sjældent…