Katrine Tuborgh

- kærlighed til mad

Rabarber chutney med chili, fignepure & appelsinsaft

Rabarber chutney med chili, fignepure & appelsinsaft

Jeg har ikke rabarber i haven i år. Men en ven kom forleden forbi med et stort bundt. Og så fik jeg lyst til noget andet end kage eller syltetøj. Noget stærkt og mere mad-agtigt.

Det blev til den lækreste rabarber chutney. Som jeg spiste i dag til kold kalvesteg. Den vil være rigtig god til stærk indisk mad eller som tilbehør til lagret ost. Hvis du ikke kan få appelsiner lige nu i juni måned, kan du bruge saften fra 1-2 søde æbler.

Du skal bruge:

6-8 rabarberstokke skåret i stykker på 1-2 cm
saft og skal af 2 appelsin
1 frisk chilifrugt ( den styrke du kan lide, min var middelstærk)
100 gram fignepuré  (laves som dadelsød og kan fryses ned)
1 kanelstang*
1 stjerneanis*
10 kardemommekapsler *
2-3 tørrede chilier( kan udelades)
ca. 20 korianderfrø*
ekstra chilipulver
1  vand
rå honning til tilsmagning

*de hele krydderier kan erstattes af pulveriserede.

 

Bland rabarber, appelsinsaft og -skal, fignepuré, alle krydderier og vand i en lille tykbundet gryde. Lad det koge op og derefter simre ved lav varme indtil rabarberne er kogt godt ud. Smag nu til med ekstra appelsinsaft, rå  honning  og evt. chilipulver ( det skal være mere surt/stærkt end sødt)

Rabarber chutney Appelsiner