Katrine Tuborgh

- kærlighed til mad

Bagt Dorade med urter og 3 slags løg

Bagt Dorade med urter og 3 slags løg

dorade-marinade1

Dorade er en skøn lille fisk, som er virkelig nem at tilberede  hel. Du kan evt. grille den. Vi spiser den til aftensmad med dampede grøntsager, men den kunne også udgøre et skønt frokostmåltid i weekenden. Hvis du ikke kan få Dorade, kan forel eller en anden lille fisk bruges.

 

2 Dorader

saften af ½  citron
1 halv citron i skiver
god olivenolie
1 stor håndfuld finthakket hvidløg, skalotteløg og forårsløg ( eller bare de løg du har)
friske finthakkede krydderurter (f.eks. timian, persille, dild, salvie)
finthakket ingefær (efter behov)
salt og friskkværnet peber.

 

Bland citronsaft og olivenolie med alle de øvrige ingredienser. Smag marinaden til med salt og peber.

 

Rens fiskene og skyl dem under koldt vand. Fjern alt blod, skæl og eventuelt indvolde. Tør fiskene grundigt. Rids derefter fiskene let i skindet. Placer dem på et stort stykke bagepapir og gnid marinaden i bugenhulen og i snittene og fordel resterende marinade, samt citron skiverne henover. Pak fiskene ind i bagepapiret og bag dem ved 180 grader ca. 15-20 min afhængig af størrelse.

 

Drys med ekstra havsalt, peber og krydderurter. Server straks med dampede grøntsager. Og mere citron…